Kurbade og Wellness i hjertet af Emilia Romagna
Emilia byder på et rigt udvalg af kurbade takket være værdifulde forekomster af af mineralholdigt vand, som fra gammel tid er blevet anvendt på denne måde. Parma provinsens system af helsebade er et af de mest veludbyggede i Europa pga kurbadenes fremragende kvalitet og kapacitet.
I dag forener kurbadene i Salsomaggiore, Tabiano, Sant'Andrea Bagni og Monticelli de helbredende behandlinger med wellness, der de fleste steder er blevet til en ny form for kurophold; de grønne omgivelser i Emilias bakkede terræn er oaser af ro, der kombinerer afslapning med kulturelle og selskabelige aktiviteter, historisk-kulturelle oplevelser og muligheder for interessante udflugter.
Kurbad Salsomaggiore Terme (tel. 800-861385)
Salsomaggiore er et af de vigtigste italienske kurbadesteder takket være vandet, der kommer op fra undergrunden med helt specielle helbredende egenskaber pga et højt indhold af havsalte. Kernen af denne elegante og raffinerede lille by i Emilia Romagnas bakkede terræn (der året igennem er skueplads for et veludviklet kulturliv) er kurbadet Terme Berzieri (kendt for den overdådige Liberty-stil kombineret med orientalske motiver) som også har historisk og kunstnerisk interesse.
Kurbad Tabiano Terme (tel. 800-860379)
Tabiano er kendt for sine kilder af svovlholdigt vand (svovl, sulfat, kalk og magnesium med et højt indhold af bikarbonat og et meget højt indhold af hydrogensulfid), der anvendes især i behandlingen af hudsygdomme og sygdomme i luftvejene. Byens historie er især knyttet til hertuginden Marie Louise af Østrig, som byggede det første rigtige kurbad i området.
Kurbad Sant'Adrea Bagni Terme (tel. 0521-430358)
Sant'Andrea kurbadene ligger i Emilias grønne, bakkede terræn; stedet har kilder af forskellige kemiske sammensætninger (bikarbonat, jordalkalier, havsalte, jern, kalium, svovl og magnesium), der finder anvendelse i forskellige behandlinger.
Kurbad Monticelli Terme (tel. 800-237759)
Monticelli er en sand perle ved foden af Parmas bakkede terræn; i kurbadet anvendes vand der er rigt på salte og især på brom. Det er et meget travlt kursted, der udover behandling af luftvejssygdomme, bade, vandmassage og mudderbade med indhold af havsalte byder på smukke parker og en række første klasses sportfaciliteter samt uendelige muligheder for afslapning i hjertet af Emilia Romagna.
Some Nogle fotografier:
Nyttige links:
Link: Su turismo.parma.it