Stirone flodpark - « Tilbage til udflugter

Parken blev etableret i 1988 og stækker sig over 14 km langs Stirone dalen, hvor udgravninger fra halvtredserne i forbindelse med færdiggørelsen af Autostrada del Sole forårsagede en kraftig forøgelse af erosion, der blotlagde lag, der var rige på fossiler, og som tillod at rekonstruere den orogenetiske dannelse af Appenninerne. Floden Stirone bugter sig gennem et landbrugsområde og markerer grænsen mellem provinserne Parma og Piacenza; den er venstre biflod til Taro, som den løber ud i, kort før sidstnævnte løber ud i Po.

Parkens største skat er aflejret i klipperne: det er fossiler, især bløddyr og havsnegle, der vidner om klimatiske og miljømæssige forhold, der var meget forskellige fra dem vi har i dag. Dette område er fredet, og dets kerne er det såkaldte "udendørs museum " mellem San Nicomede og Laurano, den strækning der kan fremvise flest fossile aflejringer, hvor floden løber i en dyb kløft, der skærer sig igennem Pliocæn ler.

Fra besøgscentret Scipione Ponte kan man gå en interessant paleontologisk tur langs floden og se fossiler, der er af gradvist nyere dato. En stor del af de fund, der er gjort i området, er udstillet på paleontologiske museer i Salsomaggiore og Fidenza. Omkring floden er der skove og egetræer mellem spredte huse og små landsbyer i middelalderstil. De stejle vægge langs floden er ideelle for de farvestrålende biædere, der om sommeren graver deres redehuller der.

En del af dalens historiske arv er Vigoleno slottet med den romanske kirke San Giorgio, Scipione fæstningen og den lille kirke San Nicomede, hvor der ifølge traditionen sprang en kilde med vand, der indeholdt jodsalte. Grundvandet, der har et stort indhold af salt, har fra gammel tid været en værdifuld ressource i området, hvor der opstod en sand saltindustri ; i det nittende århundrede lå saltenes helbredende virkning til grund for kurbadet Salsomaggiores voksende berømmelse.

Nogle fotografier: